Lidt om holdet
Fortnite holdet er for dig, som er blevet mere seriøs omkring spillet, du vil gerne være bedre, og du vil gerne gøre det i fællesskab med andre ligesindede.
Vi forventer af dig, at du møder koncentreret op til undervisningen og arbejder imod de fælles mål, som bliver opstillet for jer.
I vil blive fordelt på hold, og kommer til at spille træningskampe mod andre klubber både online, men også til tider til turneringer hvor vi møder op fysisk.
Det er vores ambition og mål at samle et eller flere hold, vi kan tage til kampe og turneringer med.
Vi starter hver træning med 15-30 min. aktivitet, så husk at have passende tøj på. Det kan ske, at vi vælger at være ude, så husk udesko.
Vi har 10 fuldt udstyrede computere til rådighed, du kan leje en for en sæson.
Vi har også skærme til rådighed du kan leje – til enten din Playstation eller Xbox (medbringes)
Der vil mulighed for spisning før holdstart i hallen, hvor forefindes enten varm mad eller en hurtig sandwich til en billig penge.
Årgang/alder: 10+
Træningstidspunkt: Torsdag 18.00-20.00
Træningssted: Vi mødes i forhallen og går samlet til lokalet.
Sæsonstart: Uge 34
Kontingent:
Leje af komplet udstyr 900 kr.
Leje af skærm 550 kr.
Tilmelding og betaling via hjemmesiden.

Tilmelding til hold
Tryk på knappen tilmelding til hold, så kommer du ind i en menu, hvor du kan vælge det hold, du gerne vil tilmeldes.
Har du ikke tidligere været tilmeldt sport i Nr. Søby Idrætsforening, skal du først oprette en profil. Det gør du ved at benytte knappen i højre side af skærmen.